Kalender / arkiv

Udstillinger, aktiviteter og arkiv:

Anne Brodersen 'Tro og Myte'

8. februar - 7. marts 2020 KUNSTUDSTILLING

Lørdag d. 8. februar kl. 11-13 holder Kældergalleriet under Brugsen i Torup fernisering på Anne Brodersens udstilling ”TRO OG MYTE”.

Anne Brodersen er medlem af BKF og uddannet billedvæver fra Kunsthåndværkerskolen i 1970 og har siden deltaget i et hav af udstilllinger på museer og gallerier i ind- og udland, bla Trapholt og Kirsten Kjærs Museum i Nordjylland. Ligeledes er Anne kommet gennem nåleøjet til den censurerede Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup hele 3 gange.

Om værkerne fortæller Anne Brodersen: ”Billederne er skabt med inspiration fra shamanisme – teosofi – græsk mytologi – asatro – islam – tibetansk buddhisme – zen buddisme – hinduisme – daoisme og kristendom. På rejser har jeg fotograferet og fornemmet stemninger. Jeg har læst bøger og hørt foredrag om enmerne og formet alle disse indtryk til udtryk.”

Med en baggrund som billedvæver er den tekstile struktur vigtig for Anne, som benytter sig af en form for collage teknik. Materialerne er håndlavet papir, tryk og broderi samt akvarel, kridt og små fundne objekter.

Det er også blevet til mange studierejser, undervisningsjob på håndarbejdsskoler samt udsmykningsopgaver i kirker, amter og kommuner.

Mandag d. 24. februar kl 19 holder Anne Brodersen foredrag om sine værker, inspirationer og arbejdsmetoder.

Udstillingen kan ses i Brugsens åbningstid til og med d.7. marts.

Adresse: Torupvejen 156, Torup, 3390 Hundested

Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-18, fredag kl. 9-19, lørdag kl. 8-14

Kunstnerens hjemmeside

Handicapadgang


Tilbage til kalender