international samtidskunst. 12. marts - 8. maj 2022
Fernisering lørdag d. 12. marts kl. 11-13.
Der er både vidde og bredde, når 16 kunstnere indtager Kældergalleriet under Brugsen i Torup med udstillingen “Håndplukket”.
Philip Louis Glazer, bosiddende i København og uddannet på Edinburgh Collage of Art, har inviteret 8 danske og 8 internationale kunstnere til at fortolke temaet supermarked/købmand samt landsbyen/mini-samfundet, inspireret af Torup og Økosamfundet Dyssekilde.
Værkerne spænder bredt fra skulptur over foto og film til tegning, maleri og digtning. Nogle af værkerne forholder sig helt bogstaveligt til temaet, mens andre forholder sig mere abstrakt og eksistentielt.
“En anderledes og udfordrende udstilling med internationale kunstnere samt mange forskellige medier, bl a har vi måttet lave en lille mini-biograf, da en af kunstnerne viser film”, udtaler William Frohn fra Kunst i Torup, som glæder sig til at byde velkommen til ferniseringen lørdag d. 12. marts kl. 11 - 13, hvor alle er velkomne.
UDSTILLERE:
1) Anne-Louise Knudsen, Danmark (1978)
2) Morten Brohammer, Danmark (1972)
3) Simon Fensholm, Danmark (1985)
4) Sisse Hoffmann, Danmark (1961)
5) Joseph Abdul Dumbuya, Sierra Leone/Danmark (1980)
6) Miriam H Nielsen, Danmark (1970)
7) Philip Louis Glazer, Canada/Danmark (1983)
8) Fintan Ryan, Irland (1980)
9) Fraser Gray, Skotland (1986)
10) Jeni Allison, Skotland (1988)
11) Nathan Anthony, England (1991)
12) John MJ Farrugia, Canada (1975)
13) J.D.A Winslow, England (1990)
14) Patricia X Martin, Spanien (1980)
15) Niall Webb, England (1984)
16) Rasmus Halling Nielsen, Danmark (1983)
Galleriet har i øvrigt åbent som Brugsen.
Åbningstider t.o.m. 31.3.
Man-tors kl. 9-18, fre kl. 9-19, lør kl. 8-14
Åbningstider fra 1.4.
Man-tors kl. 8-18, fr kl. 8-19, lørdag, søndag og helligdage kl. 8-17
Sidste dag 8. maj 2022
Adresse: Torupvejen 156, 3390 Hundested