Kalender / arkiv

Udstillinger, aktiviteter og arkiv:

Størst af alt er kærligheden

Udstilling af Lene Sandvang. 14. januar - 4. marts 2023

Udstillingen åbner med fernisering lørdag d. 14. januar kl. 11-13

Lene Sandvang er en eksperimenterende og nysgerrig billedkunstner. Hun arbejder fortrinsvist med maleri, akryl på lærred, papir, pap og brædder. Farverne går fra sort/hvid til pangfarverne fluorescerende pink og gul. Og alt det, der er midt imellem. Hun bruger maling i Rolls Royce udgaven, i studieudgaven, metalfarver fra farvehandleren, tusser, spray, blyanter, lak, tegninger og kaos-streger. Alt giver udtryk.

Lene Sandvang er meget inspireret af både naturen og af Street Art - kommunikationsformen, stregerne, motiverne, uforudsigeligheden og det levende kunstliv på gaden er en spændende kilde til hendes tegninger og malerier.

Hun søger at opløse motiverne og komme hen imod en sanseoplevelse af liv og uforudsigelighed, vildskab og skønhed. Alt er tilladt - og det er faktisk meget..........
Kunst i Torup/Kældergalleriet glæder sig til et gensyn med Lene Sandvang, der udstillede i galleriet i 2015.

Udstillingen har åbent som Brugsen: Mandag-torsdag kl. 9-18, fredag kl. 9-19, lørdag kl. 8-14, søndag lukket.

Sidste dag lørdag d. 4. marts 2023. Alle er velkomne


Tilbage til kalender