Kalender / arkiv

Udstillinger, aktiviteter og arkiv:

Gamle tapeter i nye rammer

12. juli - 7. september 2025 Udstilling af Eva Storm

Der er fernisering på udstillingen lørdag d. 12. juli kl. 11-13.

Eva Storm i Kældergalleriet: Der er fart over feltet og knald på farverne, når Eva Storm gæster Kældergalleriet under Brugsen i Torup. Kunstneren har værksted/ateliér i Hald Strand. Hun er uddannet arkitekt, men har altid været mere interesseret i det levede liv mellem husene end bygningernes struktur og linjer. Med et mix af akryl og collage skaber hun en særlig dynamik, hvor de glatte flader brydes af andre teksturer fra fx gamle tapetrester, flosset papir og bølgepap. Alle værker fortæller en lille historie, gerne med en humoristisk twist.

Eva Storm har udstillet siden 2008 og har de sidste fem år arbejdet på fuldtid med sin billedkunst.

Åbningstid alle dage kl. 7.30 - 19.

Udstillingen varer t.o.m. søndag den 7. september 2025.
Adresse: Torupvejen 156, 3390 Hundested


Tilbage til kalender