Udstilling af Kit Feilberg og William Frohn. 15. november 2025 - 4 januar 2026. Læs mere...
Fernisering lørdag d. 15. november kl. 11-13.
En figurmager og en vild krydsning mellem en potte- og billedmager skaber sammen et magisk rum under Brugsen i Torup.
'Natur forvandlet', kalder William Frohn og Kit Feilberg deres fælles udstilling med værker, hvis lige næppe findes andre steder.
Naturen dikterer William Frohns skabninger, hvor enkeltdelene altid genkendes som sig selv – frøkapsler, stængler, blade – selvom de sammen antager en unik form. Mus gnaver hul i kirsebær- og blommesten, og stenene får nyt liv som øjne i en af figurmagerens skabninger. William Frohns fortid med børneteater fornægter sig ikke – det mærkes, at han både har skabt og ført dukkerne i marionetteatret samt opdigtet historier og scenografi. Han er ydermere psyligraf, papirklipper. Skaberkraften er enorm, og det samme er fantasien.
Som keramiker og maler arbejder Kit Feilberg med andre materialer, men også i samklang med naturen indeni os, udenfor og overalt omkring os. Kit Feilberg har udtrykt sig gennem ler, siden hun var barn, som maler siden 1997, og hun er uddannet fra Skolen for Brugskunst såvel som Billedskolen. Hun er især optaget af dekoration, mønstre og struktur og lader sig inspirere af naturen, fx bark og sten. I hendes værker er en særlig stoflighed og energi.
Åbningstid: Alle ugens dage kl. 7.30 - 19.00. Omkring jul og nytår kan der være ændringer. Sidste dag 4. januar
Adresse: Torupvejen 156, 3390 Hundested
