Udstilling af JanP. 10. januar - 1. marts 2026. Læs mere....
Udstillingen åbner med fernisering lørdag d. 10. januar kl. 11-13.
Det er et finurligt univers, som kunstneren JanP åbner for os i årets første udstilling i Kældergalleriet.
Han er autodidakt maler, men erstattede i 2022 lærredet og de flydende farver med en IPad og en pen for at skabe sine både fantasifulde og undertiden foruroligende billeder. Med programmer som fx Photoshop og Adobe bearbejder han fotografier, helst fra eget kamera; han klipper, klistrer, leger, bemaler og tryller. Der er mange fugle i hans billedverden, sære fugle, der dukker op i uventede sammenhænge med historier til os, der betragter dem.
Billederne trykkes enten i begrænset oplag eller som unika, altid i giclee-kvalitet.
JanP bøjer virkeligheden frem til og med 1. marts.
Stedet er som altid Kældergalleriet, under Brugsen i Torup, Torupvejen 156, 3390 Hundested.
Åbningstider: Alle dage kl. 7.30-19. Velkommen
